Dry January

Mikkeller – Energibajer

28,00 DKK 23,00 DKK Inkl. moms

0,0% alkohol – 100% Energi

Nomadebryggeriet Mikkeller er et unikum på den globale ølscene. Heldigvis har Mikkel Borg Bjergsø og resten af Mikkeller også kastet sig over alkoholfri øl, hvilket vi hilser velkommen.

Vi præsenterer her: Energibajer – en lys amerikansk wheat ale med smag af grapefrugt og en dejlig sødlig duft fra fersken og abrikos.

Energibajer er faktisk udviklet som en løbebajer, og som en protest mod det massive udbud af energi- og proteindrikke. Øllen er udviklet i samarbejde med eliteløbetræner Claus Hechmann, der til Løberen udtaler om baggrunden for Energibajer:

“Sukker og proteindrikke gør bare folk tykkere og giver dem ustabilt blodsukker. Øl derimod er godt og et naturligt energiprodukt som indeholder stort set alle de stoffer, vi har brug for i forhold til restitution og opladning før løb og træning. Det eneste minus er alkoholen, så da muligheden for at lave en alkoholfri øl, som rent faktisk smager af øl, forelå, var jeg klar.”

  • Isotonisk
  • 33 cl rendyrket energi
  • 0,0 % Alc.
Varekategori:

Yderligere information

Vægt 0.60 kg